Turen til Østrig

Turen til Østrig/Tyrol

Den 10. juni til 17. juni 2019.

Turen foregik med bus fra Fårup Busser med Kurt som chauffør og Henning som guide.

Der var 36 deltagere fra Seniorklubben og 5 deltagere fra Fårup Busser.

Den 10. juni. Efter opsamling kører vi sydpå. Undervejs nyder vi en kop kaffe og et rundstykke. Vi kører forbi Hamborg, Lüneborg Hede og Hannover ned mod Kassel, med passende pauser. Overnatning i Baunatal Midttyskland, på Hotel Stadt Baunatal. Aftensmad på hotellet.

Den 11. juni. Efter morgenmaden kører vi videre sydpå forbi byerne Fulda, Würtzburg og Ulm til Lindau. Vi besøger byen som ligger smukt ved Bodensøens nordside. Vi ser den gamle bydel, som ligger på en lille halvø med en hyggelig havn, små spændende gader, dejlige butikker og historiske bygninger. Efter opholdet i Lindau, fortsætter vi gennem Bregenz og videre gennem Arlberg-tunellen. Vi ankommer til vores hotel, Hotel Johanna i Umhausen, for indkvartering og aftensmad.

Den 12. juni. Udflugten i dag går til Tyrols hovedstad Innsbruck. Her skal vi på en gåtur rundt i byens historiske gamle bydel. Vi ser bl.a. Mariasøjlen og det gylne tag. Vi besøger også det berømte rundmaleri "Rundgermälde", som er i et rundt hus og viser tyrolernes frihedskamp mod franskmændene og Napolions tropper. Der bliver også tid på egen hånd i den smukke by. Vi er tilbage på hotellet til aften og nyder vores aftensmad her.

Den 13. juni. I dag starter vi med at køre til den italienske indkøbsby Vipiteno, som vi når via Europabroen og Brennerpasset. Europabroen er Europas næsthøjestec bro, målt efter højden over jorden nedenfor. Den er 657 m lang og 190 m høj, og blev indviet i 1963. Vi får et godt ophold i Vipiteno, hvor der selvfølgelig vil være mulighed for indkøb. På vej tilbage kører vi under den imponerende bro og ser landskabet fra en anden vinkel. Vi slutter dagen med et besøg ved skihopbakken Bergisel. Aftensmad på hotellet.

Den. 14. juni. Det oprindelige program ændret på grund af at Silvrettapasset var spærret af 10 meter sne.

Passet ligger i 2032 meters højde.

Vi besøgte Rattenberg, hvor der var lejlighed til at gå rundt og se på byen. Derefter kørte vi til Archensee, hvor Fårup Busser gav pølser til frokost som kompensation for det ændrede program. Dagen sluttede ved Ötztaler vandfaldet. Der er østrigs største vandfald, 159 meter lang og samler vandet fra 3 dale. Aftensmad på hotellet.

Den 15. juni.  I dag stiller hotellet deres rejseleder til rådighed, der sammen med vores egen rejseleder har lavet et spændende program. Vi Besøgte en bondemand, Josl Schmid, Wiesenhof, Nïederthai. Motorcykelmuseet Top Mountain, Timmelsjoch, Hochgurgl. Mortoecykelmuseet lå i godt 2200 meters højde. Vi sluttede dagen af hvor nogle valgte at gå en tur i Umhausen og andre at tage med svævebanen i Oetz.

Den 16. juni. Efter morgenmaden pakker vi bus. og begynder vores hjemtur. Vi kører over Fernpasset til Tyskland. Nær Würtzburg forlader vi motorvejen og kører gennem det smukke Frankiske vinområde, som ligger langs Main-floden. Vi kommer gennem flere af de smukke bindingsværksbyer i området. Senere kører vi langs den tidligere grænse til Østtyskland og til aften når vi vores overnatningshotel, Hotel Stadt Buanatal. Aftensmad på hotellet.

Den 17. juni. Efter morgenmaden kører vi nordpå via Hannover og Hamborg. I Nordtyskland finder vi et sted hvor vi nyder frokosten, inden vi kører det sidste stykke op til grænsen hvor der er mulighed for grænsehandel. Herfra videre til vores hjemby. Vi er hjemme til aften.