Dag 1. Skamlingsbanken, Dybbøl Mølle og Frøslevlejren.
Efter opsamling kører vi til Skamlingsbanken. Et naturskønt udflugtsmål og historisk mindested ved Kolding. Da Danmark i 1864 tabte krigen mod Tyskland, blev Skamlingsbanken, som nu lå lige nord for den nye grænse, til et mindested. Granitstøtten blev rejst året før til minde om danskhedens forkæmpere. Efter et kort visit kører vi til Dybbøl Mølle.
Møllen på toppen af Dybbøl Banke, har haft en omtumlet tilværelse i de Slesvigske Krige. Siden 1995 har møllen og kornmagasinet været museum, der skildrer møllens historiske betydning.
Vi fortsætter til Frøslevlejren som blev bygget som tysk interneringslejr i 1944. Flere tusinde danskere sad i lejren som det tyske sikkerhedspolitis fanger. Selvom Frøslevlejren blev bygget for at undgå deportationer af danske til koncentrationslejre i Tyskland, blev ca. 1600 frøslevfanger, stik imod alle aftaler, sendt videre til tyske koncentrationslejres rædsler.
Dag 2. Dannevirke og Husum
Husum er hovedstaden i Nordfriesland og med 23.000 indbyggere er byen et handelscentrum. Midt i byen ligger slottet, der med den store slotspark er den rene idyl. Slottet blev bygget i slutningen af det 16. århundrede. Med sine smukke gavle og tårn er slottet Husums vartegn.
Centrum i byen er Markedspladsen med de mange kamtakkede huse og digteren Theodor Storms fødested samt det gamle rådhus. På torvet står en skulptur af figuren Tine, der er en søster til fiskerpigen Amanda i Kerteminde. Den er udført af den kendte billedhugger Adolf Brütt. Det gamle fiskerkvarter med de maleriske gyder har en helt særlig charme.
Efter frokost skal vi besøge Dannevirke Park og Museum. Den defensive jordvold blev konstrueret tværs over den jyske halvøs smalleste sted under vikingetiden. Den blev sidste gang brugt til forsvarsformål under krigen i 1864, som vi desværre tabte og derfor måtte afstå Schleswig-Holstein.
Dag 3. Biltog til Sylt og Rømø
Efter morgenmaden pakker vi bussen og kører til Niebüll. Her skal vi ombord på biltoget, som bringer os over dæmningen til Sylt.
Vi skal på rundtur og se den spændende Vadehavs-ø fra første parket. Et landskab med interessante kontraster lige fra de fineste sandstrande til den blomstrende hede og Vadehavet. Der bliver også tid på egen hånd til at opleve øens hovedby, Westerland. Her er en hyggelig strandpromenade med mange butikker og cafeer.
Vi forlader Sylt og sejler til Rømø gennem det smukke Vadehav. Vi ser lidt af øen, inden vi forlader Rømø ad den 9,2 km lange dæmning, der forbinder øen med fastlandet. Herfra kører vi hjem.
Hotelophold og indkvartering
Vi bor på Hotel Osterkrug i Husum